Det er sjovt! Og man kan godt få sved på panden.
Scottish Country Dancing er en dansetradition beslægtet med Square Dance og Lanciers.
Den kommer fra Skotland, og findes også andre steder i verden, især hvor der har
været skotske udvandrere, som New Zeeland, Canada og USA.
Musikken er karakteristisk, reels, jigs, hornpipes og strathspeys med det specielle
'Scottish snap' i rytmen, og tempoet er i de fleste danse højt. Trinene er lette og
flyvende, og ser elegante ud.
Man danser i sæt,oftest med 4 par. Man gennemfører et danseforløb, der typisk gentages
4 eller 8 gange, mens man skifter plads, så alle kommer til at at danse fra alle pladser
i opstillingen. Og man skifter partner for hver dans, så det er ikke nødvendigt at
medbringe 'egen partner' for have en sjov danseaften.
Dansene kan være gamle, de ældste registrerede er fra 1700-tallet, men der skabes også
ny danse hele tiden, ud fra de gamle traditioner, og med nye ideer. (Tænk på
strikkeopskrifter - der kommer også hele tiden nye). Se beskrivelser af Christians egne danse.
Der findes både lette og svære danse, og på en balaften vil der være sørget for en
passende blanding, så alle kan være med til noget. (Se de links,
vi har samlet, for at læse mere om skotsk dans og musik)
Skotsk dans er en danseform i slægt med mange andre
europæiske danseformer de sidste 3-400 år.
Oprindelig kom den i begyndelsen af 1700 tallet fra England, på hvilket tidspunkt den
engelske dans kom på mode i Edinburghs overklasse. Herfra bredte den sig ud over Skotland
og blev ret hurtigt skottificeret.
Hvorfor blev det en succes?
Efter Skotlands afgørende nederlag til England, slaget på Culloden 12 April 1746
var nogle af fredsbetingelserne at al skotsk nationalistisk blev forbudt, bl. a.
sækkepibespil, kilt, forsamlinger etc. Dette bevirkede en opblussen af udbredelsen af al
skotsk, deriblandt den skottificerede engelske dans. Den tids nedskrevne danse ( menzies
document 1749) har dansetitler der nok ville have været strafbare, hvis de var blevet
udgivet, såsom 'Over the water to Charly ( Stuart)', 'Your welcome home Charly Stuart'
etc.
En anden grund til udbredelsen og populariteten var at dansene fra begyndelsen blev
kombineret med skotsk populærmusik. Det var tit lokale visemelodier som hyppigt i øvrigt
også var europæiske som man brugte.
Efter at forbudet blev hævet i 1782, (36
år) ( jfr. Den Amerikanske uafhængighedskrig 1776-4/7 til 1783, hvad udad tabes skal
indad vindes ) var det ikke helt så interessant at danse skotske danse, og da
indflydelsen fra kontinentet( Frankrig), efter Napoleonskrigene, som Skotland altid har
været meget mere tilknyttet end England, blev dansene for en dels vedkommende
udkonkurreret af de nye europæiske såsom mazurka og polka bl.a.
Da den nationalromantiske bølge o. 1800 ramte Skotland, bl. a. ved
hjælp af Walter Scott, og kilten blev nationaldragt, genopstod interessen.
I slutningen af 1800 tallet, bliver den skotske dans atter lettere glemt,
til fordel for de nye danse vals og kvadrilledans som lanciers, denne gang godt hjulpet af
den stigende internationalisering .
I begyndelsen af 1900 tallet var dansene
gået godt i glemmebogen, fuldt på linie med alle andre landes danse, men i 1923 blev
SCDS dannet af Jean Milligan og Ysobel Stewart. (fra 1951 RSCDS) dannet. De 2 piger m.fl.
samlede danse ind, registrerede, noterede, men først og fremmest gennemførte de en
standardisering og nydefinering af dansen. De gav en nøjagtig beskrivelse af de enkelte
trin, som i øvrigt ved samme lejlighed blev mere balletagtige, af de enkelte formationer
og af sammenkædningen af disse, samtidig med at de underviste i dansen. Dette bevirkede
at man selv ude i langtbortistan kunne lære hvordan man skulle te`sig. En dans
kommunikeret på en lap papir, i dag på internettet, evt. skrevet i København , kan i
morgen danses rigtigt i Sidney. Samtidig bragte de dansen mestendels indenfor i tørvejr i
bløde sko, hvor man før dansede i stive sko, eller støvler.
Successen i 1900-tallet skyldes verdenskrigene og deres efterfølgende
udstationering af skotske tropper, og lysten til at ’finde sine rødder’ for
efterkommere af skotske udvandrere.
Violinen blev, efter sækkepibeforbudet i
1746, hurtigt populær. Det er et enkelt instrument som er nemt at transportere rundt, der
kan spilles langt flere toner, og komponeres langt mere varieret musik end på den
forbudte sækkepipe. Senere er harmonikaen blevet meget udbredt
og klaveret, som dog ikke er så nemt at slæbe rundt med.
Der er 3 forskellige tempi.
Reel - 4/4 takt - hurtig og jævn som i dansk folkedans.
Jig - 6/8 takt - hurtig og hoppende: bibiti bobbiti.
Strathspey er langsom og relativt ny, begyndelsen af 1900 tallet,
opfindelse, med mange krøller på og flueklatter (punkteringer) på noderne. En afart er
mouth music som man var nødt til at benytte sig af i forbudstiden og naturligvis ved
mangel på en spillemand, som jo også i Skotland som i resten af Europa var i en
monopolstilling tildelt af de lokale byråd.
I dag bliver sækkepipen fortrinsvis brugt til Highland dance, som mestendels er en
solodans.
SCD er en social danseform, der involverer grupper på
6 til 10 normalt 8, for det meste af begge køn men også af kun et køn, dette kaldes et
set. For det meste opstillet i 2 rækker ( heraf contra dance) overfor hinanden.
Skotsk dans er sammensat af formationer. Der er en basis på ca 20 forskellige
formationer, som hver består af 8 musiktakter/dansetrin, og som danses af 2 til 8
personer samtidigt. Dansen består af en sammenkædning af gerne flere af disse
formationer. Ligesom man med 28 bogstaver kan få frembragt mere end én tekst, så kan
man ved sammenkædningen af formationerne få frembragt flere forskellige danse. De fleste
danse er sammensat af 4 til 5 formationer. Man kan sige at Skotsk dans er et digt på
32 dansetrin, danset af 6 til 10 mennesker samtidigt, et teamwork altså.
En væsentlig ting ved skotsk dans er progressionen. Parrene skiftes til at lede
danseforløbet en eller to gange og de andre hjælper med. Derved opnår alle danserne at
danse en dans fra alle pladser i settet. Dansens karakter er præget af 'nøgleordene'
Teamwork, Anticipation, Phrasing, Technique, Deportment, Hands, Bow and Curtsey, Dance
etikette, Spirit (not performing but dancing).